Tip en ven
Modern-art-in.dk

Kunstnere mod social skævhed

 
Kommende udstillinger i 2011:

 
 
4-6 februar - udstiller vi  i festsalen på  Sct. Annagade skole , Ingerslev Boulevard i Århus
 
Uge 30 udstiller vi  i Hellingsåndskirkens lokaler , København
 
 
Uge 31 og 3-4 uger frem udstiller vi  i PH.-Cafeen på Halmtorvet, Sjælland 
NYT STØTTEFORMÅL
 
 

Vi har nu lagt os fast på vores næste støtteformål.

Det bliver "Giv din hånd - beredskabet en varm seng" der får foreningens støtte.

Foreningen skriver om sig selv, på deres hjemmeside:

EN VARM SENG:
En Varm Seng startede som akutherberg i starten af januar 2010 med det erklærede formål at forhindre, at hjemløse uanset nationalitet skulle fryse ihjel i de danske gader, fordi de ikke havde mulighed for at tilbringe de iskolde nætter indendørs.

Missionen lykkedes til fulde. Vi har vinteren igennem sørget for min. 8.000 livsvigtige overnatninger, suppleret med lækker og nærende aftensmad og morgenmad. Vi har formentlig reddet liv. Men ikke nok med det. Vi har givet en gruppe mennesker i en håbløs situation håbet tilbage.

Vores værdigrundlag er enkelt:
Vi tager imod alle, som har brug for hjælp, uanset nationalitet, religion og hundehold
Vi møder folk med respekt, værdighed og venlighed ud fra den betragtning, at man stadig er et medmenneske, selv om man ikke har noget sted at bo

Du kan læse meget mere på foreningens hjemmeside http://www.sletogret.dk/akut/

Vi glæder os meget til samarbejdet

   
 
 
 

Lørdag d. 7. november, afholdte  foreningen af kunstnere mod social skævhed deres første støttearrangement. Overskuddet fra salg af billeder ved dette arrangement -går til "Reden" i Århus

 

 

Lille tv-klip fra dagen

 

Lidt mere om dagen

 

I Danmark er der mennesker, der befinder sig udenfor.
Udenfor de privilegier andre anser for at være rettigheder og selvfølgeligheder.

Børn, unge, voksne og ældre, der ikke har samme muligheder som alle vi andre. Mennesker der ikke har et hjem, de basale fornødenheder, tryghed, stabilitet, og sikkerhed.
De er udenfor, på kanten af det samfund vi andre ser. De lever under andre vilkår, balancerer på kanten af det sociale sikkerhedsnet – og sommetider falder de helt igennem.

Vi er en gruppe kunstnere, der føler et ansvar og et engagement for de medborgere, som ikke helt passer ind, de socialt udsatte.

Vi vil gerne række dem en hånd, måske medvirke til at noget kan blive lidt nemmere for dem og derfor har vi dannet en gruppe af kunstnere, der vil støtte initiativer og projekter, der arbejder for gruppen af socialt udsatte.

 

 

Niske | 8600 Silkeborg - DK